Gå til hovedindhold

Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke

Revner i sokkelpuds

I nybyggede huse viser der sig undertiden lodrette revner i pudsen på sokler muret i letklinkerblokke relativt kort tid efter, at de er opført. Erfaringsbladet beskriver årsagerne til, at revnerne er opstået, hvordan revnerne kan afhjælpes, samt hvordan de kan forebygges. Billedet viser revnedannelser i pudsen på sokkel muret i letklinkerblokke.

ID
(12) 18 12 09

Indledning

Undertiden opstår der fine revner i pudsen på sokler opmuret i letklinkerblokke – enten massive eller med en isoleringskerne – mindre end et år efter, at husene er opført. Sokkelpuds på letklinkerblokke skal være vandafvisende, specielt hvor den udsættes for vandbelastning [7]. Det er primært i de lodrette fuger (studsfugerne), at der opstår revner, figur 1, og ofte forekommer de med næsten ens afstand langs soklen. I de fleste tilfælde er revnerne lodrette svindrevner. Vandrette revnedannelser i sokler af letklinkerblokke kan forekomme, hvor det er forsøgt at fremstille en sålbænk ved at affase og pudse letklinkerblokkene under vinduerne, figur 2. Sætningsrevner på grund af utilstrækkelig fundering behandles ikke i dette blad. De er beskrevet i [1, 2].

Revner i sokkelpuds

Figur 1. Revner i pudsen på en sokkel udført med isoleringsblokke.

Revner i sokkelpuds

Figur 2. Revne i sålbænk opbygget ved pudsning af letklinkerblokke.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.