Gå til hovedindhold

Fugtstrategi i byggeprojekter – forebyggelse af skimmelsvampevækst

Skotrender mellem saddeltage er kritiske med hensyn til fugt i bygninger

Skotrender mellem saddeltage er kritiske med hensyn til fugt i bygninger – også i byggefasen. Her er vand trængt ind i tagkonstruktionen og i den underliggende etage under byggeprocessen, fordi en midlertidig skotrende kollapsede efter et regnskyl.

Foruden brugen af fugtrisikoklasser, fugtstrategiplan og fugtsagkyndige beskriver erfaringsbladet de forholdsregler, der bør tages igennem byggeriets faser. Således undgås opfugtning og utilstrækkelig udtørring af byggematerialer, som kan medføre skimmelsvampevækst.

Indledning

Skimmelsvampevækst i nybyggeri skyldes, at byggematerialerne i byggeperioden har været for fugtige for længe, hvilket kan imødegås med en fugtstrategiplan. 1, 2 Årsagen til opfugtningen kan være, at materialerne er for fugtige ved leveringen til byggepladsen. Opfugtningen hænger dog ofte sammen med planlægningen af byggeprocessen, fx:

  • manglende beskrivelse af fugtmæssige udfaldskrav
  • tidsplaner, hvor der ikke er taget højde for, at udtørring tager tid
  • utilstrækkelig plads til tør opbevaring af materialerne på byggepladsen, så de bliver opfugtet af høj luftfugtighed eller nedbør
  • mangler ved midlertidig afdækning under og efter arbejdets udførelse
  • manglende totaloverdækning, hvor de anvendte materialer og/eller byggeprocessen gør det nødvendigt
  • manglende opmærksomhed på opfugtning fra andre bygningsdele (omfordeling af fugt)
  • manglende koordinering mellem fag.

Årsagerne kan også være, at materialerne ikke er udtørret tilstrækkeligt, fx på grund af:

  • for tidlig afbrydelse af udtørringen
  • for tidlig fugtmåling efter afbrydelse af affugtningsudstyr, hvilket kan medføre for lave måleresultater
  • fejl i udførelse af fugtmålinger
  • for tidlig tildækning med fx membran, belægning eller malebehandling
  • for tidlig montering af inventar.
Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.